Admiral Carstensens Mindebæger

På det årlige Jubilarstævne er der siden 1942 uddelt et "Admiral Carstensens Mindebæger" til henholdsvis en værnepligtig og en marinekonstabel.

Kriteriet for tildelig er "god skydning og eksemplarisk tjeneste i søværnet", og kandidaterne indstilles af Søværnet.

Hvem var Admiral Carstensen?

Kontreadmiral Carl Vilhelm Edvard Carstensen blev født den 30. juni 1863 i København som søn af kontreadmiral William August Carstensen og hustru Emmy Friede Sophie Holtine f. Grevenkop-Castenskjold.

Carl Carstensen blev kadet i 1880, sekondløjtnant, premierløjtnant 1885 og gennemgik s.å. Naval College i Greenwich.

I 1892 inspektionsofficer ved de tekniske fag på Orlogsværftet. I 1894 med korvetten DAGMAR som kadetskib, derefter s.å. næstkommanderende i kongeskibet DANNEBROG.

I 1894-95 med korvetten DAGMAR til Middelhavet og Konstantinopel. I 1898 med skonnerten ST.THOMAS til Vestindien. I 1900 næstkommanderende i krydseren HEJMDAL til Island. 1902 udnævnt til kaptajn.

I 1903-04 chef for inspektionsskibet BESKYTTEREN til Færøerne og i 1904-08 fører af fyrinspektionsskibet C.F.GROVE som fyrinspektør. I 1909-10 næstkommanderende i panserskibet OLFERT FISCHER. 1910-11 chef for kongeskibet DANNEBROG og 1910-11 chef for skonnerten INGOLF til Vestindien.

I 1911 udnævnt til kommandør. I 1912-14 stabschef hos viceadmiralen. 1913 chef for torpedobådsflotillen på selvstændigt togt og i eskadre. I 1914-16 chef for panserskibet PEDER SKRAM, og i resten af sikringsstyrken stationsofficer i Esbjerg. I 1918 medlem af overskrigsretten, s.å. jagtkaptajn hos H.M. Kongen.

I 1921 chef for den flådeafdeling, der overførte og ledsagede Kongen og Dronningen på rejsen til Færøerne, Island og Grønland. S.å. chef for skoledelingen. I 1921 udnævnt til kontreadmiral og chef for Den Flydende Defension på Københavns Red. I 1922 chef for øvelseseskadren, der blandt andet aflagde besøg i Stockholm og Danzig. Afskediget ved aldersgrænse i 1925.

Som det fremgår af ovenstående var Carstensen i udpræget grad farende officer, selv om han begyndte sin officersløbebane med tekniske studier. Med stor menneskekundskab havde han en sjælden evne til at få det bedste ud af de mennesker, han havde under sig, ved sit friske djærve humør, sin humane menneskelighed og forståelse af søens folk, blev han afholdt af alle, han kom i berøring med.

Fra han i 1926 blev valgt til formand for Marineforeningens hovedbestyrelse, var det dog denne forening, der stod hans varme hjerte nærmest. Her mødte han den jævne, brave danske mand, den kærlighed til konge, land og flag, som var hans egen dybe følelse nærmest. Her kom hans sjældne evne til at finde udtryk for stemning, til at omgås og til at samle alle slags mennesker, og til at værne om Flådens bedste traditioner, til fuld udfoldelse. Han vandt ikke alene sig selv her tusinder af venner, nej, han vandt interesse og forståelse for Søværnets betydning for vort land og for Søværnets tarv. Til den sidste stund af sit liv arbejdede han således for den marine, som han fra sit fædrene hjem i Nyboder havde lært at agte og ære.

Han døde den 23. december 1940 og begravedes under nærværelse af Deres Majestæter Kongen og Dronningen med følge i dybeste stilhed på Hellerup Kirkegård den 27. december 1940.

Efter Admiral Carstensens død vedtog Marineforeningens hovedbestyrelse i 1941 at lade rejse en sten på admiralens grav, og der blev udsendt en appel til samtlige marineforeninger om at foranstalte en indsamling blandt medlemmerne. Imidlertid skænkede stenhuggermester Schannong en smuk sten med inskription, hvorefter det blev bestemt at det indsamlede beløb skulle indgår i "Admiral Carstensens Fond", af hvilken renterne skulle anvendes til uddeling af "æresbægre" til værnepligtige, der under aftjening af deres værnepligt havde vist skydning og i øvrigt god opførsel.

Del siden